Bliv en del af vores esportsfamilie som frivillig træner

Ønsker du at dele din passion for esport og samtidig være med til at forme næste generation af esportsudøvere? Så er du kommet til det rette sted! Hos Hvidovre Esport - Wikings søger vi dedikerede og engagerede frivillige trænere, der ønsker at være en afgørende del af vores trænerstab.

Vores trænerstab
Som frivillig træner eller hjælpetræner hos os bliver du en integreret del af vores erfarne og dedikerede trænerstab. Vi tror på styrken i samarbejde og fællesskab, hvor vi deler viden og erfaringer for at skabe det bedste træningsmiljø for vores spillere. Vi afholder trænermøder, hvor vores trænere har mulighed for sparring og samarbejde på kryds af vores hold. Uanset om du er nybegynder eller erfaren træner, er der altid mulighed for at drøfte ideer, udfordringer og strategier.

Opstart eller overdragelse af hold
Uanset om du ønsker at starte dit eget hold eller overtage ansvaret for et eksisterende hold, støtter vi dig gennem hele processen. Vi hjælper dig i gang med opstart, indkøring, samarbejde med nuværende trænere, udarbejdelse af træningsplaner og andre nødvendige ressourcer, så du kan træde sikkert ind i trænerrollen hos os.

Vi skaber fællesskab for børn og unge
Ved at blive frivillig træner hos os bidrager du ikke kun til udviklingen af esportsfærdigheder, men også til skabelsen af et positivt og støttende fællesskab for børn og unge. Du vil være med til at forme deres spilkompetencer, karakter og sociale færdigheder.

Friplads eller aflønning
Vi tilbyder alle vores trænere betalte trænerkurser fra DGI, herunder både basistræneruddannelse og spilspecifik uddannelse. Som frivillig træner med eget hold får du friplads til eget barn på et af vores hold. Der er også mulighed for aflønning, hvis dette ønskes, frem for friplads.

Klar til at gøre en forskel?
Deler du vores lidenskab for esports og ønsker at gøre en forskel i næste generations esportsudøvere? Så tøv ikke med at kontakte os og bliv en del af esportsfællesskabet!

Ansøg i dag og du vil høre fra os hurtigst muligt!

Vi vil gerne lære dig at kende

Skriv gerne følgende i beskedfeltet:

  • Lidt om dig selv som person
  • Om du har erfaring som esportstræner
  • Om du har gennemført en træneruddannelser (ikke et krav!)
  • Hvorfor du gerne vil være frivillig esportstræner
  • Hvilke dage og tidspunkter du kan træne på
  • Hvilken type træning du er interesseret i: online, fysisk eller begge dele
  • Hvilke spil du kan/vil undervise i
  • Andet som du synes kunne være relevant